GrønPuls er en motionsform, hvor vi tager naturen i brug som et stort fitness center. Det er vigtigt at holde sig i gang, både fysisk, men også mentalt og møde andre mennesker, som man også kan grine og græde sammen. Det handler om at komme godt og sikkert i gang med at bevæge sig samt efterfølgende holde ved. Alle deltagerne skal kunne være med, der er mindst en GrønPuls til dig. Fokus vil være på, at alle føler sig velkomne uanset niveau og tidligere erfaring med træning. Vi kan derfor henvise dig til lige til den Grøn Puls, der henvender sig til dig.
Der vil være frivillige instruktører til stede under træningen.

GrønPuls vil gerne være med til at inspirere flere til at benytte Odenses mange grønne områder til udendørs bevægelse.
Der er uendelige trænings-muligheder samt udfordringer for alle aldre. Det vil GrønPuls udnytte. – Så kom med os ud i Odenses smukke natur.

Hjerteforeningen har tre hold, og du er velkommen til at deltage på dem alle sammen.

GrønPuls ved Skovsøen, Dalum: Vi mødes ved ishuset ved Skovsøen onsdage i de ulige uger kl. 10. Her varmer vi først op, inden vi begiver os ud på en dejlig tur i Hunderupskoven. Strækning ca 5 km. Alle kan være med, også dem, der ikke er så lette til bens mere.

GrønPuls ved Hollufgård: Vi mødes ved Træningscenter Hollufgård onsdage i de lige uger kl. 10. Her varmer vi også først op, inden vi begiver os ud på en dejlig tur i parken og skoven ved Hollufgård. En strækning på ca 5 km. Alle kan være med, også dem, der ikke er så lette til bens mere.

GrønPuls ved Seniorhus Odense: Vi mødes i Seniorhus Odense hver tirsdag kl 10. Efter opvarmning, går vi en rask tur i Åløkkeskoven. Strækning ca 5 km og hveranden uge også mulighed for en tur på 10 km. Denne tur henvender sig mere til de, der stadig er let til bens. Deltagerne kommer gerne fra andre aktiviteter i Seniorhuset, som Qi-gong og Motion og Fitness.

Der er ikke tilmelding til nogen af turene. Du møder bare op. Hvis du ønsker en sms, der fortæller dig, hvor vi træner i den pågældende uge, så send en sms til Grøn Puls på telefon 23916061. Så modtager du en husker, så du ved, hvor vi er henne den kommende onsdag.

Ferie?

Undgå at der er ferie første gang, du møder op! Kontakt Grøn Puls med en sms til 23 91 60 61 eller på mail: groenpuls.hfodense@gmail.com

Læs mere om GrønPuls i denne pjece: Alt om GrønPuls