Hjerteforeningen og HCA Marathon vil gerne invitere dig til arrangementet KREDSLØBET.
Hvad er nemlig mere oplagt end at løbe/gå en tur på Hans Christian Andersens fødselsdag tirsdag den 2. april 2019?

At løbe er at leve

– frit efter et af H.C. Andersens citater.

KREDSLØBET

Løb er noget af det sundeste, du kan gøre for dit hjerte og dit helbred i almindelighed, så kom og deltag i en dejlig løbe-/gåtur. Der er ikke mindre end 11 distancer at vælge imellem, da der løbes på en publikumsvenlig 2 km rundstrækning i og omkring Ansgar Anlæg – Odense C.

Løb eller gå det antal kilometer du har lyst til i tidsrummet kl. 18.30 – 21.30. Resultatet bliver 2 – 4 – 6 – 8 – 10 – 12 – 14 – 16 – 18 – 20 km eller halvmarathon.

Når du melder dig til, skal du ikke vælge distance – du afgør først på løbsdagen, hvor mange omgange du vil løbe/gå.

Nummerudlevering, bagageopbevaring, toiletter, bad og omklædning er muligt på Hunderupskolen. Der er depot på ruten med vand og energi samt i mål, hvor der udleveres et æble, vand og Jolly Time. Alle gennemførende børn t.o.m. 14 år får en medalje i mål. Ydermere medfølger en valgfri funktionel og svedtransporterende løbe-tshirt fra HCA Marathons lagersalg.

Prisen er kun kr. 99 ex. gebyr.

Link til yderligere info samt tilmelding
http://hcamarathon.dk/kredsl%C3%B8bet