I Hjerteforeningen følger vi løbende udviklingen vedrørende coronavirus i Danmark og de forholdsregler, myndighederne anbefaler. I Hjerteforeningen har vi et særligt og stort ansvar overfor både hjertepatienterne og sundhedsmyndighedernes mulighed for at håndtere denne meget specielle og kritiske situation. Et ansvar vi selvfølgelig tager – og tager meget alvorligt.

Hjerteforeningen har derfor besluttet, at følgende er gældende fra dags dato:

–          Frem til efter den 2. juni 2020 gennemfører Hjerteforeningen ikke aktiviteter og arrangementer, der enten er målrettet hjertepatienter, eller hvor både hjertepatienter og andre borgere tænkes at deltage. Konkret betyder det, at alle lokale aktiviteter aflyses foreløbig marts måned ud.

Det betyder, at alle Hjertemotion-hold er aflyst resten af sæsonen.

Vi kan tilbyde, at alle vil blive modregnet i næste sæson, og vi fortsætter med de samme tilmeldinger og hold som nu. Mandagsholdene  har således 9 gange til gode, onsdag 10 gange og  torsdagsholdene 10 gange. Ønsker nogen deres penge tilbage i stedet for, så send os blot en mail med kontonr. Du vil så automatisk blive streget af tilmeldingerne til næste sæson.

Der er oprettes et undersite (www.hjerteforeningen.dk/corona) til hjemmesiden, der løbende opdateres med information til hjertepatienter og borgere om situationen, herunder lægefaglige anbefalinger specielt rettet til hjertepatienter, generelle forholdsregler samt retningslinjer for afholdelse af arrangementer mv.